Jánkasligt hjúnabandslógaruppskot

14.12.2015

Tá danir  í 2012 tóku av lógina um skrásett parlag og avgjørdu, at hjúnabandslógin eisini skuldi fevna um giftu av tveimum við sama kynið, vóru týðandi principiella grundgevingar fyri hesum:

Prinicipiella grundgevingar:

  1. Kynsdiskriminatión :
    Ein javnstøðuspurningur . Mismunur ikki eigur at gerast á fólki orsakað av kynstilhoyri, seksuel diskriminatión.  

  2. Diskriminatión millum limir í fólkakirkjuni: 
    Allir limir í fólkakirkjuni hava sama rættarkrav til tær kirkjuligu tænastur, sum fólkirkjan við lóg hevur fingið møguleika at veita limum sínum (lógin um fólkakirkjuna).

Danir broyta hjúnabandslóg sína 2012 soleiðis, at lógin, sum áður onki hevur sagt um at hon bert er galdandi fyri hjúnaband, men hevur verið praktiserað soleiðis, nú eitt fær eitt ískoyti til § 1, so orðingin nú er henda:

§ 1. Loven finder anvendelse på ægteskab mellem  to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.

Fólkakirkjan kann ikki forða fyri, at lógin verður broytt soleiðis, og vísa á at hetta eru innankirkjulig viðurskifti, tí tað er tað ikki. Annað er, at ofta verður politiskt lurtað eftir røddunum frá kirkjuligari síðu. 
Tíðin í Danmark var búgvin til at javnseta allar borgarar innan fólkakirkjuna, sum eisini hevði fleiri prestar og bispar, sum tóku undir við hesum. Við virðing fyri teimum prestum innan fólkakirkjuna sum vóru ímóti vígslu av samkyndum, varð samstundis framlagt lógaruppskot um rættindi teirra at sleppa undan hesum.

Við hesum orðum var uppskotið í DK framlagt:
"Regeringen ønsker nu at sikre en ligestilling af par af samme køn med par af forskelligt køn på det familieretlige område og dermed bringe dansk ægteskabslovgivning på linje med ægteskabslovgivningen i en række andre europæiske lande, navnlig de skandinaviske. 

Derfor fremsætter regeringen forslag om, at par af samme køn på samme måde som par af forskelligt køn kan indgå ægteskab. Der tages med forslaget således et stort skridt i retning af at gøre op med den skelnen, der igennem mange år har været mellem på den ene side ægteskab som et retsligt institut forbeholdt en mand og en kvinde, og på den anden side registreret partnerskab mellem par af samme køn.

Samtidig med fremsættelse af dette lovforslag fremsætter ministeren for ligestilling og kirke forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.), der skal sikre, at præster i folkekirken får en ret til at undlade at vie to personer af samme køn."

Og so verður framlagt føroyska uppskotið um broyting í hjúnabandslógini § 1:

§ 1. Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og borgerligt ægteskab mellem to personer af samme.

Man trýr ikki sínum egnu eygum. Eitt púrasta amputerað uppskot, sum setir enn sterkari ljóskastara á ójavnan og diskriminatiónina av teimum samskyndu. Kanska er tað ætlanin, men eg skilji hetta meiri sum eitt neyðarróp, tí óttast verður, at kirkjan ikki opnar sínar dyr. Ínnihaldið í uppskotinum kennist so undirbrotligt og niðurgerandi mótvegis teimum samkyndu, umframt at tað ikki er í tráð við aðra lóggávu, at tað eigur ikki at vera lagt fram í verandi líki. Heldur skal orðingin broytast so hon samsvarar við donsku § 1. Og so mugu vit fáa greitt at vita hvussu almenna fólkkirkjan tænir sínum limum.

Í útvarpinum í dag verður boðað frá, at bispur ger vart við, "at hann vil hoyrast í málsviðgerðini, og at hetta eru innankirkjulig viðurskifti." Um bispur við hesum boðar frá, at hann ikki góðtekur at loyva samkyndum giftu innan kirkjugátt, ella um hann bara fýlist á mannagongdirnar, veit eg ikki. Vóni at tað er hetta seinasta og seti mína vón til tað.

Kirkjan eigur heilt víst at koma á banan her. Haldi ikki hon hevur verið so nógv at hoyrt. Um bispur ikki vegna kirkjuna alla úttalar seg, seti eg tó mína vón til at hoyra frá prestum sum eru fyri einum lógaruppskotið um giftu av samkyndum í kirkjuni. Prestar, sum eru ímóti kunnu jú frítakast fyri persónliga at víga. Prestar sum eru ímóti hoyrast  tíðum - ikki hoyrist nógv til aðrar. Hvat merkir tað?

 ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Rættur limanna til kirkjuligar tænastur (lóg um fólkakirkjuna)

 

§ 14. Kirkjufólk hevur rætt til kirkjuliga tænastu frá sóknarpresti í kirkjusóknini.

Stk. 2. Kirkjufólk, sum sbrt. § 8 hevur loyst sóknarband til annan sóknarprest, hevur rætt til kirkjuliga tænastu frá viðkomandi sóknarpresti.

§ 15. Sóknarprestur kann veita útiseta kirkjuliga tænastu í kirkjusóknini, sum viðkomandi seinast hoyrdi til.
§ 16. Mál um rætt limanna til kirkjuliga tænastu kunnu verða løgd fyri biskup. Avgerðin hjá biskupi er endalig. 

Stk. 2. Landsstýrismaðurin kann áseta neyvari reglur um rætt limanna til kirkjuligar tænastur 


Hjúnabandslógin gevur kirkjuni at víga fólk

.

§ 14. Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse.
Stk. 2. Ægtefæller kan få et ægteskab, som er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.
§ 15. Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster. Kirkeministeren  fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken, der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil. 
Stk. 2. Kirkelig vielse indenfor andre trossamfund foretages af præster, som er bemyndigede hertil af kirkeministeren.
§ 16. Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen foretages af sysselmanden eller byrådsformanden.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse.


  


Samband

Turið Debes Hentze
Djúpagilsvegur 14
FO-188 Hoyvík

tlf. 519700

tdh@hentze.fo